Blåmuslinger, Mytilus Edilus

Blåmuslingen er er den mest almindelige muslingeart i Danmark og har det latinske navn Mytilus edulis, hvor edulis betyder spiselig. Vi har dog i Danmark ikke den samme tradition for at spise denne musling som andre lande i Europa, selvom vi har en stor naturlig bestand og måske den bedste kvalitet. Derfor bliver stort set hele den samlede produktion af blåmuslinger i Danmark eksporteret til primært Holland, som sælger dem videre til andre lande - afkogte eller ferske. 

Langt de fleste muslinger i Danmark er bundskrabede muslinger og primært dem, man kan købe i detailbutikkerne. Muslinger dyrket på liner er et helt andet produkt end bundskrabede muslinger, primært fordi de har mere plads at vokse på, og fordi væksten oppe i vandsøjlen giver optimal tilførelse af føde. Derfor er en linemusling typisk 12-18 måneder, når den er fuldt udvokset på 6-7 cm og har en meget høj kødprocent op til 50%. En bundskrabet blåmusling kan i princippet være op til 7-8 år gammel, da det er den maksimale levealder, og den vil tit ligge på en kødprocent under 25%.

Blåmuslinger tilhører slægten af muslinger med navnet Mytilus og findes i mange andre lande. De er dog ikke helt den samme art som i Danmark, selvom det er svært at se forskel.

Andre lande med tradition for muslingeopdræt er f.eks. Spanien, Canada og Chile.

Blåmuslinger er meget sunde og har et højt indhold af f.eks. protein, jern og omega 3 og 6.

Udover den gavnlige sundhedmæssige effekt, bidrager opdræt af blåmuslinger også til forbedring af vandmiljøet. Muslinger lever nemlig af plante- plankton, som næres af de rigelige kvælstof- og fosfortilførsler fra land. For hver tons muslinger der høstes fra Kerteminde bugt, aflastes vandet med 9 kg kvælstof og 1 kg fosfor. Ved fuld produktion på 400 tons vil anlægget i Kerteminde bugt derfor bidrage med en samlet kvælstofreduktion på 3,6 tons og fosforreduktion på 400 kg om året.